Degenerativ myelopathi er en langsomt fremadskridende lidelse i rygmarven, der primært forekommer hos schæferhunde.

Hvad er symptomerne på degenerativ myelopathi hos hunde?
Symptomerne på degenerativ myelopathi er langsomt tiltagende slingerhed og lammelse af bagparten. Lidelsen er ikke forbundet med smerter, og oftest vil evnen til at kontrollere urin- og fæcesafgang være intakt. Der kan ses forskellige grader af halthed på bagbenene, enten på det ene ben eller begge ben. Symptomerne kan minde meget, om det man ser ved hofteledsdysplasi.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen degenerativ myelopathi?
Diagnosen stilles ved at udelukke andre lidelser i rygmarven med tilsvarende symptomer. Det er således nødvendigt at røntgenfotografere hundens rygsøjle og hofter. Ved degenerativ myelopathi ses der ingen forandringer på røntgen-optagelserne som følge af sygdommen.

Hvordan behandles degenerativ myelopathi hos hunde?
Der findes ingen specifik behandling for degenerativ myelopathi. Man kan forsøge behandling med binyrebarkhormon med henblik på at forsinke den videre udvikling af lidelsen. Tilskud af vitamin B12 til kosten har også været anvendt, men effekten er ikke dokumenteret.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har degenerativ myelopathi?
Desværre vil lidelsen gradvist forværres, og de fleste hunde ender med at blive aflivet indenfor et år efter at diagnosen er stillet. Hvornår det er det rigtige tidspunkt at aflive hunden, bør i hvert enkelt tilfælde drøftes med en dyrlæge.
Der vil her blive lagt vægt på at hunden kan rejse sig og komme ud og besørge på normal vis, og at den i øvrigt har en rimelig livskvalitet på trods af sygdommen.

Hvorfor får hunde degenerativ myelopathi?
Man kender ikke årsagen til degenerativ myelopathi. Man har mistanke til at der kan være tale om en autoimmun lidelse - altså en sygdom hvor hundens eget immunsystem bekæmper væv i organismen.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få degenerativ myelopathi?
Degenerativ myelopathi forekommer primært hos schæferhunde og enkelte andre hunde af middelstore og store hunderacer.

Er degenerativ myelopathi arveligt?
Det er ikke bevist at lidelsen er arvelig, men det faktum at den primært forekommer hos schæferhunde antyder at der en genetisk baggrund for sygdommen - altså at lidelsen kan være arvelig.

Hvad kan man som ejer gøre for at hjælpe hunden?
Ofte vil symptomerne forværres, når hunden bevæger sig på glat underlag. Hunde med overvægt vil have gavn af at tabe sig. Herudover er den vigtigste opgave for ejeren at observere at hunden har en rimelig livskvalitet, og kontakte dyrlægen med eventuelle spørgsmål herom.